Susanne Søgaard tiltræder som ny koordinator den 1. juni 2023. Da vores nuværende koordinator Inge Hansen først fratræder den 30. juni, bliver det muligt at få en hel måned til at overdrage arbejdsopgaverne fra nuværende til ny koordinator, hvilket er meget tilfredsstillende.
 
Susanne har en alsidig erfaring, senest som administrationschef på Skrøbelev Gods, tidligere som teamleder, vejleder og underviser på 3 uddannelsesinstitutioner samt butikschef i en detailhandelskæde,
Susannes uddannelsesmæssige baggrund er bl.a. coach-uddannelse, aktionsorienteret brug af psykologi og merkonom i ledelse/samarbejde, organisation og økonomi.
 
Ansættelsesudvalget har lagt stor vægt på de personlige egenskaber, hvor Susanne scorer højt på alle de egenskaber, der er så vigtige i koordinator-rollen. Susanne har tidligere været frivillig i PFN og kender betydningen af at have en koordinator.
 
Vi ser frem til et frugtbart samarbejde mellem Susanne, de frivillige, de palliative teams, samarbejdspartnere og bestyrelsen.