Palliativt Frivilligt Netværk (PFN)
Et samspil med Palliativt Team
om frivillig indsats hos uhelbredeligt syge.
Frivillig indsats i et palliativt samspil var overskriften for dette års temadag, hvor vi havde valgt at invitere Hospice Fyn, Hospice Sydfyn og Palliativt Sengeafsnit med til vidensdeling og fælles indblik i "hvilken betydning har det, at vi kan tilbyde frivillig indsats?". Derudover havde vi indbudt Stephanie Lose, Formand for Danske Regioner og Region Syddanmark, til at komme og fortælle lidt om regionens strategier for frivillige, herunder hvilken betydning frivillig indsats har for Regionen.